Mentorservice startede som et socialfondsprojekt, som afsluttede den 1. august 2007. Mentorservice blev forankret i et netværk september 2007. Netværket har følgende vedtægter.

 

 

 

Kapitel 1

Formål

 

§ 1.

Netværkets formål er:

 

  • at forankre mentorservice og skabe netværk mellem medlemmerne af det etniske mentorkorps, der har fået træning og praktiske erfaringer med omvendt mentorskab;

 

  • at arbejde for at øge kendskabet til omvendt mentorskab og dets potentiale i integrations sammenhæng;

 

  • at koble netværket til andre relevante organisationer, som promoverer inddragelse af etniske minoriteters egne ressourcer med henblik på at fremme et virkeligt inddragende samfund.

 

 

 

Kapitel 2

Medlemmer

 

§ 2.

Stk. 1. Netværket optager som medlemmer personer, der har været mentorer og mentees hos mentorservice.

 

Stk. 2. Endvidere optages etniske mentorer, der trænes af mentorservice samt andre personer, der tilslutter sig netværkets formål og bidrager til at styrke netværket.

 

Stk. 3. Organisationer, der ønsker at støtte netværket optages som støttemedlemmer.

 

§ 3.

Optagelse sker ved henvendelse til bestyrelsen. Hvis bestyrelsen afslår en ansøgning om optagelse, har den pågældende ret til at indbringe spørgsmålet til afgørelse på den førstkommende ordinære generalforsamling.

 

§ 4.

Det påhviler medlemmerne at respektere og støtte netværkets formål fx igennem relevante aktiviteter og ved at udvise god kollegial adfærd.

 

 

 

§ 5.

Medlemmer betaler kontingent svarende til 170 kr. årligt. Organisationer, der er støttemedlemmer betaler en kontingent på 250 kr. årligt.

 

§ 6.

Medlemmer, der modarbejder netværkets formål (jfr. §1) kan ekskluderes af netværket. Spørgsmål om eksklusion af et medlem skal forelægges på den førstkommende ordinære eller ekstraordinære generalforsamling, som træffer beslutning herom.

 

 

Kapitel 3

Ledelse

 

§ 7.

Stk. 1. Ledelsen varetages af en bestyrelse bestående af en formand, en næstformand og et bestyrelsesmedlem, samt af generalforsamlingen.

 

Stk. 2. Generalforsamlingen er netværkets højeste myndighed, som består af alle medlemmer. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år.

 

Stk. 3. Dagsorden for generalforsamlingen skal indeholde:

  1. Valg af dirigent

  2. Årsberetning

  3. Regnskabet for det forløbne år og budgettet for det kommende år

  4. Eventuelle indkomne forslag til dagsorden

  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

  6. Eventuelt

 

Stk. 4. Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning i spørgsmål, som er optaget på dagsorden ved denne bekendtgørelse. Spørgsmål, som af et eller flere medlemmer ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal af bestyrelsen sættes på dagsordenen under punkt 4, når krav herom fremsættes mindst en uge inden generalforsamlingen.

 

Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 10% af medlemmerne ved henvendelse til bestyrelsen med angivelse af dagsorden kræver det. En sådan generalforsamling skal afholdes senest en måned efter, at bestyrelsen har modtaget henvendelsen. Indkaldelse skal ske efter reglerne for ordinære generalforsamlinger.

 

Stk. 6. Bestyrelsen består af tre medlemmer og to suppleanter, á hvilke et bestyrelsesmedlem er kasserer. Et bestyrelsesmedlem og en suppleant vælges for to år ad gangen i ulige år, et bestyrelsesmedlem, en suppleant og kasserer vælges for to år ad gangen i lige år. 2/3 af alle valgte medlemmer skal være etniske mentorer. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen.

 

Stk. 7. Bestyrelsen repræsenterer netværket såvel indadtil som udadtil. Beslutninger tages med absolut flertal, selvom et eller flere medlemmer er fraværende eller trådt ud af bestyrelsesmøder.

 

Stk 8. Bestyrelsen har beføjelsen på sigt at ansætte en sekretariatsleder, som påtager sig administrative opgaver og betjener bestyrelsen. For tiden udfyldes denne funktion som frivilligt arbejde af et medlem.

Kapitel 4

Afstemning

 

§ 8.

Stk. 1. Personvalg afgøres principielt ved skriftlige og hemmelige afstemninger.

 

Stk. 2. Hvis der kun er opstillet 3 medlemmer, anses de pågældende for valgte uden afstemning. Er der opstillet mere end 3 kandidater, stemmes der om samtlige kandidater. De kandidater, der opnår fleste stemmer, bliver valgt.

 

Stk. 3. Hvert medlem kan stemme på maksimalt 3 kandidater til bestyrelse.

 

 

Kapitel 5

Opløsning af netværket

 

§ 9.

Til vedtagelse af forslag om ophævelse af netværket kræves beslutning på 2 på hinanden med lovlig varsel indkaldte generalforsamlinger (jfr. § 6). Til vedtagelse kræves at flertallet af medlemmer stemmer derfor. På det sidst afholdte møde skal der træffes bestemmelse om den eventuelle formues anvendelse.

 

 

Revideret december 2015